Jan Røeboe er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, København - i kordirektion hos professor Dan-Olof Stenlund.
Efteruddannelse bl.a. hos professor Morten Schuldt-Jensen og Matthew Rowe, London - og i orkesterdirektion hos Frans Rasmussen og Morten Schuldt-Jensen.
Jan Røeboe har under sin studietid på musikkonservatoriet været organist ved Nygårdskirken i Brøndbyøster fra 1978 - og har ledet Nygårdskirkens Pigekor.
Fra 1988 - 2014 har Jan Røeboe været organist og korleder ved Boholte Kirke i Køge, og har ledet Boholte Kirkes Ungdomskor. August 1998 oprettede han kirkens to nye kor, Boholte Kirkes Spirekor og Boholte Kirkes Børnekor.
August 2014 blev Jan Røeboe ansat som organist og korleder ved Stege Kirke på Møn - og leder kirkens to kor: ungdomskoret og voksenkoret.
Jan Røeboe stiftede i 1993 voksenkoret Kor Mix Køge under FOF og senere under Køge Aftenmusikskole.
I 2007 stiftede Jan Røeboe koret Aspirata Vocalis i samarbejde med flere interesserede korsangere.